Logo top

 googleiconlinkedin iconfacebook iconUk flag

Virksomhedsprofil

 

Lausoe-motto

Lausø Service ApS er en produktions-, udviklings- og servicevirksomhed med kvalitet i højsædet.

Medarbejdere

Lausø Service ApS startede som en en-mands-virksomhed i 1974. Der er på nuværende tidspunkt 7 ansatte i virksomheden.

Lausø Service ApS er en socialt ansvarlig virksomhed, som har flere medarbejder i fleks-job. Virksomheden er flere gange anerkendt som en virksomhed, der yder en ekstra indsats for medarbejdere fra socialt udsatte grupper. Ejerleder René Christiansen var derudover nomineret af Haderslev Kommune som Årets Mentor 2012 - en pris, som tildeles en mentor, der er en ildsjæl og har ydet en særlig indsats for at skabe tillid og respekt til ledige udenfor arbejdsmarkedet.

Udvikling

GazelleLausø Service ApS er en virksomhed i løbende udvikling og vækst. Virksomheden er vurderet til kredit rating A og var i 2013 en af Børsens Gazelle-virksomheder. En Gazelle-virksomhed er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. 

Historie

Fabrikant Erik Lausten startede Lausø Maskinservice i 1974. De første produkter, der blev produceret var korncontainere, jordbrugsvogne og skovvogne, som overvejende blev solgt på det svenske marked. I 1978 blev produktionen solgt til en virksomhed i Ikast.

I 1986 åbnede Erik Lausten igen Lausø Maskinservice med beliggenhed i Haderslev. I starten forhandlede virksomheden Honda produkter - som havebrugsmaskiner og bådmotorer. Efter kort tid begyndte virksomheden at udvikle på maskinerne og ombygge dem fra Honda til selvkørende trillebøre, hovedsageligt til kirkegårde, og korndosere beregnet til de store EU-lagre af korn i Europa.

I 1986 begyndte Erik også at lave fjernbetjening til traktorlifte, som udviklede sig til også at omfatte teleskoplifte. I starten var det kabelstyringer, der var det dominerende, i dag er det udelukkende trådløse styringer, der bliver lavet på maskinerne.

Lausø Maskinservice havde pladsmangel i Haderslev og flyttede derfor i 1997 til Industriparken 10 i Vojens.

I 2004 overtog René Christiansen virksomheden, som fortsatte som Lausø Maskinservice ApS. Efter overtagelsen leverede Lausø Maskinservice ApS primært maskiner til byggebranchen, som havde nogle gode år. Finanskrisen satte dog en brat stopper for byggebranchens optur - og dermed også for Lausø Maskinservice ApS, som måtte lukke i 2009. René valgte dog at starte forfra på sin privatadresse og virksomheden blev til Lausø Service ApS.

Efter 5 år på forskellige lokationer bl.a. i Sommersted og på Tingvejen 40A, er Lausø Service ApS endt i nogle store lokaler på Tingvejen 30A, hvor der er mulighed for vækst og udvikling.